VIRKSOMHEDSINFORMATIONER

Computerleasing ApS (under Nordic IT Rental ApS)
Gersonsvej 1
2900 Hellerup
CVR: 34054304

Tel: +45 7199 8804
[email protected]
www.computerleasing.dk

Danske Bank
IBAN:DK18 3000 0011 0080 97
Konto: reg. 3409 11008097

§ 1 OMFANG

Nærværende lejebetingelser er en del af lejeaftalen omhandlende de på forsiden angivne produkter (herefter lejede produkter).
Betingelserne kan kun ændres ved skriftlig aftale mellem Computerleasing ApS og lejer medmindre andet følger nedenfor.

§ 2 EJENDOMSRET

Computerleasing.dk besidder ejendomsretten til de lejede produkter, herunder alle tilbehørsdele, m.v. der måtte tilføjes, eller erstatte dele af produkterne under lejeaftalens løbetid. Lejers betaling af lejeydelsen indebærer ikke at lejer bliver hel eller delvis ejer af de lejede produkter.

Lejer er uberettiget til at sælge, pantsætte eller på anden måde råde retligt over de lejede produkter, tilbehør, m.v. jf. endvidere § 3.

Computerleasing ApS kan til enhver tid besigtige de lejede produkter.

§ 3 BRUGSRET

Lejer har ret til at anvende de lejede produkter.

De lejede produkter må ikke fremlejes, udlånes eller overlades til tredjemand medmindre det er skriftligt aftalt med Computerleasing ApS.

De, lejede produkter må på ingen måde, bearbejdes, indføjes, sammenbygges, eller sammenblandes med lejers eller tredjeparts ejendom, således Computerleasing ApS ´ ejendomsret går tabt. Ej heller må typebetegnelser, fabrikationsnumre eller Computerleasing ApS mærker fjernes fra de lejede produkter.

De lejede produkter må i aftalens fulde løbetid ikke fjernes fra leveringsadressen anført på forsiden uden forudgående meddelelse til Computerleasing ApS.

§ 4 LEJEYDELSEN

Som vederlag for brugen af de lejede produkter betaler lejer lejeydelse månedsvis forud, hvis størrelse og forfaldstid fremgår af lejeaftalen.

Første betaling består af leje, beløbet er specificeret i lejeaftalen og skal betales senest ved modtagelse.

Ved fejl, mangler, bortkomst eller beskadigelse af de lejede produkter, som ikke skyldes udlejers forhold, er lejer ikke berettiget til at udeblive med betaling af lejeydelsen.

Lejer har ret til på anmodning til enhver tid uden omkostninger at modtage en opgørelse over skyldige betalinger, betalingstidspunkter og morarentespecifikation.

§ 5 BETALINGSBETINGELSER OG GEBYRER

Når du som lejer har underskrevet lejeaftalen med NEM ID, vil du modtage en faktura på 1. måneds leje.
Fakturaen skal betales inden afhentning af de lejede produkter.
Betalingen kan tilmeldes Betalingsservice og dermed sparer du Kr. 50,- pr. fakturering.
Betalingsbetingelserne er 8 dage netto.

Overskrides betalingsdatoen pålægges et rykkergebyr på Kr. 100,- pr. rykker.
Ved manglende betaling fremsendes der to rykkere med 10 dages mellemrum, hvor efter sagen sendes til inddrivelse hos den Danske Domstol. Der pålægges yderligere et gebyr på Kr. 500,- ved inddrivelse via domstolen.
Lejer er ansvarlig for, at betaling sker til Computerleasing ApS.

§ 6 LEVERING OG RISIKO

Det lejet produkt skal afhentes på udlejers adresse eller ved aftale om levering til adressen angivet i lejeaftalen. Start dato for lejeperioden er angivet i lejeaftalen.

Ved levering af de lejede produkter skal lejer straks undersøge disse og ved fejl eller mangler reklamere til Computerleasing ApS umiddelbar efter.

Modsætter lejer sig levering, eks. ved ikke at møde op er Computerleasing ApS berettiget til at kræve erstatning jf. Computerleasings ApS gebyrsatser eller jf. dansk rets almindelige regler.

Efter levering påhviler ansvar og risiko for de lejede produkter alene lejer.

§ 7 IKRAFTTRÆDEN OG OPSIGELSE

Lejeaftalen træder i kraft ved lejers underskrivelse af lejeaftalen.
Lejeaftalen er uopsigelig i den i lejeaftalen angivne minimum lejeperiode som standard er 12 måneder.
Computerleasing ApS og lejer kan i minimum lejeperioden kun opsige lejeaftalen ved misligholdelse, jf. bl.a. § 12.

§ 8 LEJERS ANSVAR

Udover lejers betalingsforpligtelser har lejer følgende ansvar:
A. Anvendelse
Anvendelse af de lejede produkter skal ske med sædvanlig udvisning af forsigtighed.

Lejer er ansvarlig for, at såvel offentlige love og private forskrifter, der gælder for anvendelsen af de lejede produkter, overholdes og at eventuel fornøden tilladelse indhentes/opretholdes.

B. Vedligeholdelse
Lejer skal vedligeholde de lejede produkter, således at de til enhver tid er i god og brugbar stand og ikke udviser anden forringelse end, hvad der følger af almindeligt slid og ælde.

Lejer skal ved vedligeholdelse nøje overholde såvel private som offentlige forskrifter.

Ved vedligeholdelsen af de lejede produkter må der ikke foretages ændringer eller omdannelse af disse.

C. Risiko
Lejer bærer risikoen for de lejede produkters beskadigelse eller hændelig undergang (Se også § 9, pkt. C) fra levering til lejer, til tilbagelevering til Computerleasing ApS.

Lejer er forpligtet til at dække enhver skade på de lejede produkter, herunder pga. fejlanvendelse, forkert håndtering, overbelastning m.v. (i tvivlstilfælde fastsættes det af en faglært, om der er tale om en skade).

D. Underretning
Computerleasing ApS skal til enhver tid underrettes om funktionsfejl, skade eller overlast, der er påført de lejede produkter, behov for service eller lign. af de lejede produkter.

Lejer skal meddele Computerleasing ApS om eventuelle mangler ved produkter umiddelbart efter manglerne er/burde være opdaget af lejer.

Udbedring, service og lignende må kun udføres af Computerleasing ApS, medmindre der foreligger skriftlig accept fra Computerleasing ApS. Der eventuelt skrifteligt henvises til eksternt service center.

Forudsat lejer er forsikret, skal lejer straks en skade konstateres sende en skadesanmeldelse til sit forsikringsselskab, hvoraf kopi skal fremsendes til Computerleasing ApS. En manglende anmeldelse af en skade eller overbelastning, er alene lejers ansvar. Computerleasing ApS kan derfor til enhver tid gøre sit krav gældende overfor lejer, i forbindelse med at manglende forsikring, manglende anmeldelse af skade eller overbelastning påfører Computerleasing ApS, økonomiske tab eller udgifter.

Lejer skal meddele Computerleasing ApS adresseændring.

Lejer hæfter personligt for udstyret uanset at lejer ønsker at gøre brug af udstyret til virksomhedsbrug.
I tilfælde af bortkomst, defekt, tyveri, skade (brand, vand etc.) er det lejer der hæfter personligt for udstyret, så fremt virksomheden ikke kan gøres ansvarlige i tilfælde af (Konkurs, betalingsstandsning, insolvens, fratrædelse etc.)

§ 9 UDLEJERS ANSVAR:

Computerleasing ApS er ikke forpligtet til at håndtere produkter, herunder yde service, udbedring, reparation eller afhentning udenfor Computerleasing ApS forretningsområde. Lejer betaler for transport af produkterne udenfor forretningsområdet og til Computerleasing ApS.
Computerleasing ApS ansvar og forpligtelser bortfalder for krav, der måtte følge af fejlagtig eller mangelfuld håndtering udført af en tredjemand, som ikke er godkendt af Computerleasing ApS.

I tilfælde af berettiget reklamation får lejer ingen reduktion i ydelsen før produktet har været ude af funktion i over 8 arbejdsdage efter lejer har underrettet Computerleasing ApS herom. Computerleasing ApS kan beslutte at stille tilsvarende produkter til rådighed for lejer indtil produkter igen er funktionsdygtige.

A. Service
Computerleasing ApS er forpligtet til at udføre nødvendig service på de lejede produkter, således produkterne fremstår funktionsdygtige.

B. Udbedring
Computerleasing ApS er forpligtet til at udføre udbedring, hvis der er tale om en oprindelig mangel ved produktet, som medfører at produktet på tidspunktet for levering ikke var funktionsdygtigt eller intakt.

Computerleasing ApS forpligter sig endvidere til i lejeperioden, som service at udbedre alle normalt forekomne mekaniske og elektroniske fejl på de lejede produkter, som medfører at de lejede produkter ikke kan anvendes til det formål, som de er beregnet til (funktionsfejl).

Udbedring af forhold som skyldes lejers behandling, herunder skødesløshed eller fejlagtig behandling, hærværk, naturskade, netværksfejl, batterier eller andet forbrugsmateriale, eventuelt til fjernbetjeninger m.v. er ikke omfattet af Computerleasing ApS forpligtelse til udbedring.

Computerleasing ApS forbeholder sig retten til, til enhver tid, at søge udbedring før en eventuel ombytning. Computerleasing ApS kan ombytte produkter med tilsvarende produkter efter Computerleasing ApS vurdering.

Computerleasing ApS kan på ingen måde holdes ansvarlig for eventuelle følgeskader, som følger af at produkter, tilbehørsdele m.v. ikke fungerer som forudsat, evt. på grund af mangelfulde installationer, tilslutninger, antenne- eller modtagerforhold, eksempelvis tabt arbejdsfortjeneste m.m.

Computerleasing ApS ansvar for skade på lejer, dennes nærmeste, gods, forretningsforbindelser m.v. begrænses til forhold der skyldes grov uagtsomhed fra Computerleasing ApS side, samt ansvar fastsat i almindelige, ufravigelige erstatningsregler. Skade på det lejede, lejer, lejers ansatte/nærmeste eller på tredjepart eller gods tilhørende nogen af disse m.v. erstattes ikke af Computerleasing ApS, hvis produktet har været anvendt i strid med brugsanvisninger, eller hvis det lejede og evt. andet produkt benyttet i tilknytning til det lejede, ikke er forsvarligt installeret og vedligeholdt og dette ikke skyldes Computerleasing ApS forhold.
Indirekte tab og følgeskader dækkes ikke af Computerleasing ApS.

I fald at skade påføres tredjepart, skal lejer straks underrette Computerleasing ApS, og medvirke til sagens opklaring, herunder skal Computerleasing ApS have ret til at besigtige skaden.

Ved skader på enhver form for lagringsmedier, (f.eks. harddisk, CD-rom, DVD, m.m), som følge af fejl ved lejet produkt, er Computerleasing ApS erstatningsansvar begrænset til værdien af tilsvarende uindspillet lagringsmedie.

§ 10 OFFENTLIG KONTROL OG REPARATIONER

Lejer er ansvarlig for enhver fremvisning af aftalens produkter, tilbehørsdele m.v. ved evt. pligtig offentlig kontrol. Hvis Computerleasing ApS finder det hensigtsmæssigt, kan Computerleasing ApS vælge, selv at stille de lejede produkter til kontrol. Computerleasing ApS forbeholder sig ret til at yde gennemsyn/kontrol og eventuelle reparationer, hvor produkterne befinder sig.
Ethvert kontrolbesøg foretaget af Computerleasing ApS skal ske mod en varsling til lejer (telefonisk eller skriftligt) senest 48 timer før. I forbindelse med kontrolbesøg og reparationer, er det tilsigtet, at disse udbedres med mindst mulig gene eller driftsproblemer for lejer, hvorfor lejer ikke har krav på at få refunderet foretagne lejebetalinger m.v. for denne periode.

Ligeledes, har lejer pligt til straks, at varsle Computerleasing ApS, såfremt lejer konstaterer, eller formoder ulovlige forhold ved tjenester og produkter leveret fra tredjepart, som et led i opfyldelse af denne aftale. Såfremt sådanne abonnementer, produkter eller ydelser bringes til ophør af myndighederne, eller andre instanser som følge af at de har et ulovligt produktindhold, er Computerleasing ApS på ingen måde erstatningspligtig herfor.

§ 11 FORSIKRINGER

Så længe lejer er i besiddelse af de lejede produkter, er lejer pligtig til at forsikre de lejede produkter for den fulde kontantværdi inkl. moms, som er angivet i lejeaftalen.
Herunder:

Lejer alene, er pligtig til at betale de til enhver tid gældende forsikringspræmier. Computerleasing ApS har ret til at kræve dokumentation for, at behørig forsikring er tegnet af lejer.

Ved skader på produkterne som dækkes af forsikringen, skal lejer sørge for at forsikringssummen udbetales direkte til Computerleasing ApS.

Eventuel selvrisiko i forbindelse med skade er Computerleasing ApS uvedkommende og afregnes derfor af lejer direkte til Computerleasing ApS.

Computerleasing ApS er ansvarlig for at reparere produkterne eller fremskaffe erstatningsprodukter, straks efter at forsikringsudbetaling og eventuel selvrisiko er modtaget hos Computerleasing ApS (eller et tilsvarende beløb, såfremt lejer har undladt at tegne nødvendig forsikring).

§ 12 OPSIGELSE VED MISLIGHOLDELSE

Computerleasing ApS kan opsige lejeaftalen og kræve erstatning for sit tab, i tilfælde af at:

Aftalen kan opsiges, såfremt lejer ikke senest 10 dage efter opfordring hertil, har bragt misligholdelsen til ophør eller stillet behørig sikkerhed fastsat af Computerleasing ApS.
Hvis lejeforholdet opsiges af en eller flere af de ovennævnte årsager, fritages lejer ikke for sine forpligtelser i forhold til den indgåede lejeaftale. Der foretages i så tilfælde opgørelse som bestemt i § 14. Ved afregningen lægges den oprindelige aftalte minimum lejeperiode til grund, og lejer vil være pligtig til at afholde alle udgifter/merudgifter i forbindelse med demontering, afhentning og korrekt udbedring eller servicering af de lejede produkter.

§ 13 TILBAGELEVERING

Lejer returnere de lejede produkter hos udlejer (Computerleasing ApS) ved lejeaftalens ophør. Såfremt ophør skyldes lejers misligholdelse betaler lejer Computerleasing ApS et afhentningsgebyr.
Såfremt Computerleasing ApS modtager lejede produkter retur med skader, der ikke skyldes almindeligt slid eller ælde, er lejer økonomisk ansvarlig herfor.

Returneres produkterne ikke som aftalt, vil der påløbe månedlig lejeydelse m.m. i overensstemmelse med lejeaftalen frem til reel tilbagelevering sker. Computerleasing ApS kan kræve udlevering ved umiddelbar fogedforretning. Såfremt produktet ikke udleveres til Computerleasing ApS, kan Computerleasing ApS i stedet gøre krav på en rimelig salgspris for de lejede produkter. Fra den dag Computerleasing ApS har opgjort salgsprisen, skal lejer ikke længere betale lejeydelse, idet produktet overgår til lejers ejendom. Computerleasing ApS kan derved opgøre sit endelige tilgodehavende bestående af skyldig leje frem til den dag salgsprisen er opgjort, salgsprisen, renter, gebyrer og andre omkostninger. Det endelige tilgodehavende kan derefter gøres gældende imod lejer jf. § 5.

Alle produkter skal returneres i original emballage til:
Computerleasing ApS
Bernstorffsvej 82
2900 Hellerup

§ 14 LEJERS FORPLIGTELSER VED OPHÆVELSE

Såfremt denne aftale, eller dele heraf, ophæves eller ophører uanset årsagen hertil, forpligter lejer sig til, at betale Computerleasing ApS:

§ 15 OMBYTNINGSRET OG RET TIL ÆNDRINGER AF PRODUKTER

Computerleasing ApS forpligter sig i denne lejeaftale til at sikre lejer et funktionelt produkt i den pågældende periode.
Produkter, tilbehørsdele m.v. vil såfremt, Computerleasing ApS finder dette hensigtsmæssigt, blive ombyttet uden at dette må påføre lejer væsentligt ulempe eller skade.

Lejer har ikke krav på en ombytning af produkter, tilbehørsdele m.v. omfattet af denne lejeaftale, såfremt de lejede enheder kan sikres funktionelle via servicering/udbedring.

§ 16 OVERDRAGELSE

Computerleasing ApS, er berettiget til at overdrage lejeaftalen eller ejendomsretten til de lejede genstande til tredjemand.

Lejer er i disse tilfælde pligtig til at opfylde lejeaftalen overfor tredjemand.

§ 17 FORTRYDELSESRET

I forbrugerkøb hvor bestillingen af varer foretages via Internettet og er leveret til kunde med Post Danmark eller andet transport selskab, har forbrugeren 14 dages fortrydelsesret.
Fortrydelsesretten løber fra det tidspunkt hvor varen overdrages til forbrugeren. Skulle købet fortrydes indenfor 14 dage tilbagebetaler vi varens pris. For at kunne benytte fortrydelsesretten, skal varen være afleveret til Post Danmark eller anden fragtmand senest 14 dage efter modtagelsen.

Betingelsen for at anvende fortrydelsesretten er, at varen tilbageleveres i væsentlig samme stand, som ved overdragelsen. Hvis produktet er taget i brug bortfalder fortrydelsesretten. Hvis varen ikke tilbageleveres i væsentlig samme stand, ansættes varen skønsmæssigt af Computerleasing.dk ud fra en mulig salgsværdi.

Ved anvendelse af fortrydelsesretten skal varen venligst returneres i original emballage. Der må ikke være skrevet på emballagen. Manglende original emballage medfører oftest en forringelse af salgsværdien, hvorfor De ud fra en vurdering foretaget af Computerleasing.dk, vil blive krediteret et tilsvarende mindre beløb svarende til forringelsen. I værste fald kan manglende original emballage m.v. medføre, at købet ikke kan fortrydes.

Computerleasing.dk returnerer beløbet inden 30 dage i overensstemmelse med forbrugeraftalelovens § 12c

§ 18 VI GEMMER OPLYSNINGER OM DIN BRUG AF HJEMMESIDEN

Når du bruger vores hjemmeside, benytter vi cookies til at gemme oplysninger om din brug af siderne. Dem bruger vi både til at gøre det nemmere for dig at bruge vores hjemmeside og for at kunne forbedre siden.

§ 19 HÆFTELSE

Underskriver af lejeaftale (NEM ID) hæfter personligt for udstyret i tilfælde af konkurs, bortkomst etc.
Det er kun ejer af virksomheden der kan underskrive en lejeaftale.